Parterapi
Det er ikke altid lige nemt at huske hinanden i en hverdag, der i forvejen stiller store krav. Parterapi er løsningen for jer, der synes, at der er lidt for mange konflikter, og lidt for få af de rigtig gode stunder.
Parterapi er også en rigtig god idé, når parforholdet egentlig kører godt. Det er givende at blive klogere på hinanden og lære hinanden endnu bedre at kende. Især når I står overfor omvæltninger, såsom graviditet, etablering af familie, eller når børnene er ved at flyve fra reden.
Jeg tilbyder parterapi, der baserer sig på vore relationelt fokuserede kerneværdier. Det betyder for jer, at vi ikke skal placere skyld og finde fejl. Derimod vil vi fokusere på jeres ressourcer og værdier hver især, og sammen undersøge, hvordan I kan støtte hinanden bedst muligt, og skabe de bedste forudsætninger for et stærkt og givende parforhold.